Vi er specialister og uddannet til at udrede læse-skrivevanskeligheder. Vi kan afklare om, der er tale om ordblindhed, hvilket er den hyppigste form for læse- skrivevanskelighed. Vi rådgiver forældre til børn og unge med læse- skrivevanskeligheder og kommer med konkrete forslag til, hvordan man bedst hjælper sit barn.
Der findes mange måder man kan hjælpe sit barn på. Det er hårdt arbejde at være ordblind, men også at være forældre til et ordblindt barn. Her er 10 gode råd til forældre:
Svaret er nej! Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed og ikke noget, der kan kureres. Man er ordblind for hele livet, men det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget ved det. Ordblindhed er vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Det er ikke umuligt at lære det, men det er vanskeligheder, og det kræver viden, opbakning, undervisning, hård træning og vedholdenhed. Man kan altså ikke bare læne sig tilbage og bruge ordblindhed som en undskyldning for ikke at lære at læse!
Ordblindhed er det samme som dysleksi. Ordblindhed er vanskeligheder med at overholde skriftens lydprincip. Det fører til besvær med at afkodningen, som fører til begrænset læseforståelse.
De centrale tegn på ordblindhed er :
Ordblindevanskeligheder er tydelige, når den ordblinde læser forkert. Når en “normal” nybegynder laver fejl i sin læsning vil det som regel være fejl, der i højere grad stemmer overens med lydene, mens den ordblindes fejl ofte er i modstrid med lydene.
Da den ordblinde har svært ved at udnytte lydprincippet, har denne selvfølgelig vanskeligheder ved at læse nye ord. Er man ordblind vil man ofte støtte sig til konteksten og måske gætte sig frem, men dette er indlysende nok ikke en holdbar metode. Hvis man beder en ordblind om at læse et isoleret ord, vil de ofte have større vanskeligheder ved dette. Hvis man beder en ordblind om at læse et non-ord, f.eks. køf, vil de have meget store vanskeligheder med at læse dette, da de kun har lydene at støtte sig til – og det er jo netop det, der er den ordblindes vanskelighed. Derfor vil mange fejl i læsning af nonsensord ofte være en tydelig indikator for, at man har dyslektiske vanskeligheder.
Ofte kan man opleve, at den ordblinde kan læse et ord korrekt for umiddelbart bagefter at læse det samme ord forkert. Det kan virke lidt mærkeligt, men det skyldes, at de ikke kan sætte de rigtige lyde til bogstaverne. I stedet benytter de sig kun af nogle få kendetegn ved ordene; f.eks. visuelle kendetegn. Problemet med genkendelse, der kun bygger på dele af ordet, er indlysende: Man tager alt for let fejl.
Den ordblinde har som regel store og langvarige vanskeligheder med stavning. Faktisk er det sådan, at det er sværere at stave end at læse, fordi man i stavningen selv skal gendanne de skrevne ord, og ikke nøjes med at genkende dem, som man skal i læsningen.
Endvidere er der en række andre faktorer som ofte ses hos ordblinde bl.a. at ordblindhed ofte er forbundet med vanskeligheder med at fastholde ords lyd i korttidshukommelsen. De har desuden ofte vanskeligheder med eftersigning af nye ord. Disse faktorer gør det vanskeligere at afkode end normallæsere.
Børn som ikke er i familie med ordblinde har 5-6% risiko for at udvikle ordblindhed. Hvis der er ordblindhed i familien, er risikoen markant større, nemlig omkring 40%. Har man ordblindhed i familien, er det derfor vigtigt med særlig ekstra fokus på barnets sproglige udvikling.
Ordblindhed har altså ikke noget med forståelsen at gøre, men da den ordblindes læsning er usikker, langsom og energikrævende går det selvsagt nemt udover læseforståelsen. Det er svært at holde styr på meningen og svært at leve sig ind i teksters univers , når man skal bruge meget energi på at læse hvert enkelt ord, hvilket også betyder, at den ordblinde ikke får læst lige så meget som normallæsere.
Det fører til en anden konsekvens af ordblindhed; at man har en øget risiko for at få en dårligere sproglig udvikling end gode læsere, da ordblinde ikke får læst og får lært så mange nye ord og begreber som de bedre læsere. Forholdet mellem ordforråd og læsning er altså gensidigt og der kan opstå ‘ en ond cirkel’, hvor hverken ordforråd eller læsefærdigheder vokser.
Ordblindhed har desværre også nogle alvorlige sociale og følelsesmæssige følger.
Vanskeligheden går ud over selvopfattelsen og tiltroen til egne evner. Før i tiden opfattede man ordblinde som dumme. I dag ved vi, at ordblinde er nøjagtig lige så intelligente som alle andre, men undersøgelser viser desværre, at ordblinde stadig slås med deres selvværd.
Læsning er så centralt i vore skole og i vores samfund og det kan være svært at bevare selvtilliden og troen på, at man ikke er dummere end andre, når man har svært ved noget, der er så essentielt.
Der er altså tale om ret alvorlige konsekvenser af ordblindhed, men heldigvis kan man gøre noget ved det.
Vi anbefaler, at man sætter tid af til at sætte sig ind i ordblindhed, for at hjælpe sit barn bedst muligt. Her er nogle ideer:
Specialpædagogisk Forlag 2014.
Bogen indeholder mange gode forslag og ideer til forældre til ordblinde børn. Bogen kan købes, lånes på biblioteket, samt hentes ned på e-reolen.
Gyldendal 2008.
Bogen er en samlet forskningsbaseret oversigt over læse- og skrivevanskeligheder, hvad de skyldes, og hvad man kan gøre ved dem. Bogen henvender sig primært til professionelle, men også til særligt interesserede forældre. Bogen kan købes eller lånes på biblioteket.
Elisabeth Arnbak er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet. Hendes forskningsfelter er dysleksi og faglig læsning og skrivning.
Videoen formidler viden om, hvad forældre til ordblinde kan gøre.
Videoen formidler tegn på risiko for læsevanskeligheder.
Læsetips er en serie produceret af K4 og fagbladet Folkeskolen og bstår af 8 korte tv-programmer, hvor læsekyndige giver forældre og bedsteforældre gode råd til, hvordan de kan læse sammen med deres barn eller barnebarn.