Er du i tvivl – om dit barn lider af ordblindhed?

Vi er specialister og uddannet til at udrede læse-skrivevanskeligheder. Vi kan afklare om, der er tale om ordblindhed, hvilket er den hyppigste form for læse- skrivevanskelighed. Vi rådgiver forældre til børn og unge med læse- skrivevanskeligheder og kommer med konkrete forslag til, hvordan man bedst hjælper sit barn.

10 gode råd

Der findes mange måder man kan hjælpe sit barn på. Det er hårdt arbejde at være ordblind, men også at være forældre til et ordblindt barn. Her er 10 gode råd til forældre:

  1. Da man ved, at ordblinde børn har problemer med selvtilliden, er det forældrenes fornemmeste opgave at støtte og opmuntre barnet. Det kræver benhård træning at lære at læse, og det er hårdt at beskæftige sig med noget, man ikke er god til og se på sine kammerater, der lærer det meget hurtigere. Derfor er det vigtigt, at man er åben omkring vanskeligheden, at man viser barnet, at man har tiltro til, at det kan klare det, at man støtter barnet med hjemmearbejdet, og at man samtidig er god til at fortælle og vise barnet, hvor barnet har sine styrker.
  2. Sørg for at læse højt for dit barn og tal sammen om det, I læser. Da ordblinde ikke får læst så meget og dermed er i risiko for at udvikle et dårligere ordforråd end normale læsere, er det forældrenes vigtigste opgave at sørge for at læse højt for barnet. På denne måde får de udvidet ordforrådet, udviklet kendskab til syntaks (sætningskonstruktion), samt får mulighed for at få en god læseoplevelse og en læseforståelse. Hvis man ikke kan læse højt for sit barn, er der hjælp at hente. F.eks. kan man melde sig ind i nota.nu ( se nedenfor ).
  3. Hvis man er ordblind kan man melde sig ind i nota.nu, der er et bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger og e-bøger for mennesker med læsevanskeligheder. Her kan man gratis downloade bøger.
  4. Det er en god ide, at man sætter sig ind i hvad ordblindevanskelighederne består af. Se nogle af de bøger og videoer vi anbefaler under afsnittet ‘Mere viden om ordblindhed’.
  5. Der findes forældrenetværk man kan melde sig ind i, f.eks. Facebooksiden ‘Ordblinde og undervisning’.
  6. Det er vigtigt at slå fast, at forældre ikke er lærere. Det kræver særlig uddannelse at undervise, men derfor kan man godt få råd om, hvordan man bedst støtter sit ordblinde barn. Forældre eller andre personer, der er tæt på barnet er ofte en kæmpe ressource, der nemt bliver overset. Vi har erfaret at mange forældre gerne vil hjælpe, men de ved ikke hvordan. Vi sørger altid for at sætte forældrene ind i, hvordan vi underviser, hvorfor vi gør som vi gør, og giver altid konkrete forslag til, hvordan man som forældre bedst støtter op om det arbejde, der foregår.
  7. Det er en god ide, at man sætter sig ind i de it-kompenserende hjælpemidler,  barnet har til rådighed, så man kan støtte sit barn bedst muligt. De it-kompenserende hjælpemidler så som it-rygsækken er et hjælpemiddel og ikke undervisning. Det er vigtigt, at barnet kommer forholdsvis hurtig i gang med at anvende de relevante hjælpemidler sideløbende med relevant undervisning. På den måde bliver de hurtigere selvkørende, de får en følelse af at lykkes og af at kunne følge med sine jævnaldrende kammerater. Det har de brug for især, når de sidder i klassen, men også når de skal lave lektier.
  8. Det er vigtigt at involvere sig i barnets skolegang. I skal være med til at sørge for, at der er sammenhæng mellem undervisning, specialundervisning, lektier osv. Derfor er det essentielt at få etableret et godt samarbejde mellem skole og hjem, hvilket indebærer en åben og ligeværdig dialog. Det giver barnet tryghed, at forældre og skolesamarbejdet fungerer. Vi hjælper gerne med at styrke dette samarbejde og deltager også gerne i møder på skolen.
  9. Det er hårdt at se sit barn kæmpe med læsningen og stavningen, og vi ved efter mange års erfaring, at det somme tider ender med konflikter og gråd derhjemme også selvom man er en tålmodig og støttende forældre, der gør alt det rigtige. Både børn og voksne kan nå til et punkt, hvor man har lyst til at give op og kaste håndklædet i ringen. Det nytter selvfølgelig ikke, men man skal også huske på at lave noget, der er hyggeligt og sjovt, når det hele spidser lidt for meget til- og overlade ansvaret til underviseren.
  10. Når det hele er lidt svært og til tider en sej kamp, skal man huske på, at man som ordblind lærer at arbejde meget struktureret. Det kan være en fordel som kan bruges fremadrettet. Man lærer at kæmpe og tage udfordringer op, og det er noget, man kan tage med sig resten af livet. Vores oplevelse er, at stort set alle de ordblinde vi har haft, kan overføre dette og bruge det fremadrettet i deres liv. (Se evt videoen barriere for ordblinde. Kig under afsnittet ‘Mere viden om ordblindhed’).

Kan ordblindhed kureres?

Svaret er nej! Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed og ikke noget, der kan kureres. Man er ordblind for hele livet, men det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget ved det. Ordblindhed er vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Det er ikke umuligt at lære det, men det er vanskeligheder, og det kræver viden, opbakning, undervisning, hård træning og vedholdenhed. Man kan altså ikke bare læne sig tilbage og bruge ordblindhed som en undskyldning for ikke at lære at læse!

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed er det samme som dysleksi. Ordblindhed er vanskeligheder med at overholde skriftens lydprincip. Det fører til besvær med at afkodningen, som fører til begrænset læseforståelse.

De centrale tegn på ordblindhed er :

  • Mange læsefejl i modstrid med skriftens lyd
  • Principvanskeligheder med at læse nye ord
  • Langvarige vanskeligheder med stavning
  • Den ordblinde læser har vanskeligheder ved at sætte lyde på de enkelte bogstaver og forme lydene til et sammenhængende ord.

Ordblindevanskeligheder er tydelige, når den ordblinde læser forkert. Når en “normal” nybegynder laver fejl i sin læsning vil det som regel være fejl, der i højere grad stemmer overens med lydene, mens den ordblindes fejl ofte  er i modstrid med lydene.

Da den ordblinde har svært ved at udnytte lydprincippet, har denne selvfølgelig vanskeligheder ved at læse nye ord. Er man ordblind vil man ofte støtte sig til konteksten og måske gætte sig frem, men dette er indlysende nok ikke en holdbar metode. Hvis man beder en ordblind om at læse et isoleret ord, vil de ofte have større vanskeligheder ved dette. Hvis man beder en ordblind om at læse et non-ord, f.eks. køf, vil de have meget store vanskeligheder med at læse dette, da de kun har lydene at støtte sig til – og det er jo netop det, der er den ordblindes vanskelighed. Derfor vil mange fejl i læsning af nonsensord ofte være en tydelig indikator for, at man har dyslektiske vanskeligheder.

Ofte kan man opleve, at den ordblinde kan læse et ord korrekt for umiddelbart bagefter at læse det samme ord forkert. Det kan virke lidt mærkeligt, men det skyldes, at de ikke kan sætte de rigtige lyde til bogstaverne. I stedet benytter de sig kun af nogle få kendetegn ved ordene; f.eks. visuelle kendetegn. Problemet med genkendelse, der kun bygger på dele af ordet, er indlysende: Man tager alt for let fejl.

Den ordblinde har som regel store og langvarige vanskeligheder med stavning. Faktisk er det sådan, at det er sværere at stave end at læse, fordi man i stavningen selv skal gendanne de skrevne ord, og ikke nøjes med at genkende dem, som man skal i læsningen.

Endvidere er der en række andre faktorer som ofte ses hos ordblinde bl.a. at ordblindhed ofte er forbundet med vanskeligheder med at fastholde ords lyd i korttidshukommelsen. De har desuden ofte vanskeligheder med eftersigning af nye ord. Disse faktorer gør det vanskeligere at afkode end normallæsere.

Ordblindhed og arvelighed

Børn som ikke er i familie med ordblinde har 5-6% risiko for at udvikle ordblindhed. Hvis der er ordblindhed i familien, er risikoen markant større, nemlig omkring 40%. Har man ordblindhed i familien, er det derfor vigtigt med særlig ekstra fokus på barnets sproglige udvikling.

Konsekvenser af ordblindhed

Ordblindhed har altså ikke noget med forståelsen at gøre, men da den ordblindes læsning er usikker, langsom og energikrævende går det selvsagt nemt udover læseforståelsen. Det er svært at holde styr på meningen og svært at leve sig ind i teksters univers , når man skal bruge meget energi på at læse hvert enkelt ord, hvilket også betyder, at den ordblinde ikke får læst lige så meget som normallæsere.

Det fører til en anden konsekvens af  ordblindhed; at man har en øget risiko for at få en dårligere sproglig udvikling end gode læsere, da ordblinde ikke får læst og får lært så mange nye ord og begreber som de bedre læsere. Forholdet mellem ordforråd og læsning er altså gensidigt og der kan opstå ‘ en ond cirkel’, hvor hverken ordforråd eller læsefærdigheder vokser.

Ordblindhed har desværre også nogle alvorlige sociale og følelsesmæssige følger.

Vanskeligheden går ud over selvopfattelsen og tiltroen til egne evner. Før i tiden opfattede man ordblinde som dumme. I dag ved vi, at ordblinde er nøjagtig lige så intelligente som alle andre, men undersøgelser viser desværre, at ordblinde stadig slås med deres selvværd.

Læsning er så centralt i vore skole og i vores samfund og det kan være svært at bevare selvtilliden og troen på, at man ikke er dummere end andre, når man har svært ved noget, der er så essentielt.

Der er altså tale om ret alvorlige konsekvenser af ordblindhed, men heldigvis kan man gøre noget ved det.

Mere viden om ordblindhed.

Vi anbefaler, at man sætter tid af til at sætte sig ind i ordblindhed, for at hjælpe sit barn bedst muligt. Her er nogle ideer:

Bøger

eacc8ab0-ac5e-4b67-bd88-7330d9f20fd9_b86e473717630a51d44e908c1c75b5974f6cf92d_250.jpg

Ordblindhed – en håndbog til forældre

af Birgit D.Jandorf og Karl-Åge Andreasen.

Specialpædagogisk Forlag 2014.

Bogen indeholder mange gode forslag og ideer til forældre til ordblinde børn. Bogen kan købes, lånes på biblioteket, samt hentes ned på e-reolen.

9788702036343.jpg

Læsevanskeligheder,

af Carsten Elbro.

Gyldendal 2008.

Bogen er en samlet forskningsbaseret oversigt over læse- og skrivevanskeligheder, hvad de skyldes, og hvad man kan gøre ved dem. Bogen henvender sig primært til professionelle, men også til særligt interesserede forældre. Bogen kan købes eller lånes på biblioteket.

Videolinks

Hvad er ordblindhed egentlig for noget?

med læseforsker Elisabeth Arnbak

Ordblindhed er en hæmsko ikke en hindring, 

med læseforsker Elisabeth Arnbak.

Elisabeth Arnbak er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet. Hendes forskningsfelter er dysleksi og faglig læsning og skrivning.

Videolinks

Læsetips – Mit barn er ordblind- hvad nu?

Af Juliane Ø.Vendelboe – www.videnomlaesning.dk

Videoen formidler viden om, hvad forældre til ordblinde kan gøre.

Læsetips. Er du bekymret for, om dit barn læser godt nok?

Af Lis Pøhler – www.videnomlaesning.dk

Videoen formidler tegn på risiko for læsevanskeligheder.

Læsetips er en serie produceret af K4 og fagbladet Folkeskolen og bstår af 8 korte tv-programmer, hvor læsekyndige giver forældre og bedsteforældre gode råd til, hvordan de kan læse sammen med deres barn eller barnebarn.