I Fagligt Boost samarbejder vi også direkte med skoler og kommuner.
Samarbejde med skoler
Samarbejdet kan være relevant for skoler, hvor der ikke er de fornødne ressourcer. Opgaven kan bestå i dels at udrede elever for læse-skrive vanskeligheder og dels undervisning af elever. I kortere eller længere forløb, der er individuelt tilrettelagt.
Ofte tager vi os af elever med læsevanskeligheder, men det kan også være andre opgaver, som skolen ikke selv kan varetage. Undervisningen kan foregå efter skole, men også i skoletiden, hvor skolen stiller en computer til rådighed for eleven, så vi kan undervise online 1:1.
Vi indleder ofte med test, indgår i dialog om fastsættelse af mål og evaluerer undervejs, så vi sikrer os en progression. Ofte vil der også være tale om inddragelse af undervisning i læse-skrive-teknologi. Det endelige mål er, at eleven – eller eleverne, hvis der er tale om hold – skal tilbage i klassen med en øget faglig ballast og en fornyet tro på sig selv, så de kan deltage på lige fod med de øvrige i klassen.
Eksempler på samarbejde med skoler:
I november 2021 indleder vi et samarbejde med Tølløse Privat- og Efterskole omkring en elev, der er stærkt ordblind. Samarbejdet består i at undervise eleven i læsestrategier samt læse-og skriveteknologi 3 lektioner om ugen. Vi samarbejder med skolen og med forældrene. Forløbet er online og foregår både i og efter skoletid.
I maj 2022 indleder vi et samarbejde med Sdr. Jernløse Lilleskole omkring 6 ordblinde elever. Vi kommer ud på skolen og underviser eleverne i læsestrategier på to hold. Vi samarbejder med både forældre og skole.
Samarbejde med kommuner og skoler
Samarbejdet kan være relevant, hvis der er tale om en elev, der ikke går i skole. Oftest vil der være tale om en elev, der har skolevægring.
Skolevægring handler om elever, der gerne vil gå i skole og som er interesseret i at lære noget, men som af forskellige årsager ikke kan klare at gå i skole.
Vi samarbejder med kommuner og skoler om disse elever. Sammen sørger vi for en plan for
- hvilke fag, der skal undervises i
- omfanget af undervisningen
- hvornår undervisningen skal finde sted
- hvem der skal forestå undervisningen
Vi tilpasser løbende den aktuelle situation og samarbejder gerne med underviserne på skolen. På denne måde kan eleven vende tilbage til klassen og deltage på lige fod med de øvrige elever, når eleven er klar til det.
Udover det faglige kan vi tilbyde coaching og familierådgivning.
Eksempel på samarbejde med kommune:
I slut 2021 indleder vi et samarbejde med Allerød kommune omkring en elev, der ikke har gået i skole i en del år. Formålet er at opgradere eleven fagligt i fagene dansk, engelsk og matematik, så eleven kan begynde i et almindeligt skoletilbud i 2022. Vi underviser eleven online ca. 15 lektioner om ugen og har løbende evalueringer med skole, kommune, forældre og lærere. En af lærerne er også uddannet familieterapeut, og den ene lærer fungerer som en mentor for eleven ved indslusning i skolen.
Vores erfarne lærere skaber tryghed og hurtige succesoplevelser.